Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Få hjælp, hvis du begår vold

Hvis du fornemmer, at du ikke behandler din kæreste godt nok, og at forholdet er ved at tage en voldelig drejning, skal du gøre noget for at stoppe det. Det er vigtigt, at du får hjælp.

Selvom din kæreste gør dig vred eller ked af det, er det aldrig en undskyldning for at gribe til vold. Det kan være, at du har et voldsomt temperament, at du føler dig magtesløs eller er vokset op med vold i din egen familie.

Det kan gøre det svært for dig se, hvordan du klarer problemerne i dine egne forhold, uden at blive voldsom. Uanset, hvad årsagen er, så er det vigtigt, du tager ansvar for dit eget liv, så du undgår situationer, hvor du udøver vold.

At slå er tit et udtryk for magtesløshed. Piger kan også være voldelige over for deres kærester. 

Få hjælp her

  • Nogle kommuner har en ungerådgivning, hvor du kan henvende dig telefonisk eller personligt, uden at have en aftale på forhånd. Her kan du få råd og vejledning, uden der bliver skrevet noget ned. Tjek mulighederne i din kommune på kommunens hjemmeside.
  • Hotlinen giver råd og vejledning, hvad enten du er psykisk eller fysisk voldelig. Ring på telefon 70 20 30 82. Det er Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, der tager imod alle opkald. Du kan være anonym, når du ringer.
  • Brevkassen, som besvares af Foreningen Bryd Tavsheden, kan give dig råd og vejledning. Du kan skrive anonymt.
  • Dialog Mod Vold tilbyder gratis behandling til mænd og kvinder, der begår vold mod deres partner. Ring på telefon 35 30 17 17. DMV har afdelinger i København, Odense og Århus. 

Hvorfor begår nogen vold?

Unge, der begår vold, har som regel en lav selvfølelse. De kan føle, at deres liv er ude af kontrol, og tro, at de kan få kontrol ved at få magten over fx deres kæreste.
En voldelig kæreste har ofte
  • Et lavt selvværd og ved ikke, hvordan han/hun skal komme af med sin vrede eller frustration
  • Et misbrug af alkohol eller stoffer
  • Voldelige venner
  • Problemer i skolen
  • Ingen støtte hjemmefra
  • Været udsat for omsorgssvigt og været vidne til vold i hjemmet.

Hør podcasten

Psykolog Ida Koch fortæller om, hvorfor nogen begår vold. 

Læs også