Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

3 år i helvede

Historie

Han var sygeligt jaloux fra starten, ville se alle mine beskeder, tvang mig til at ta’ screenshot af ALLE mine snaps. Jeg troede det betød at han elskede mig.

Jeg mødte ham da jeg var 14, han var en af de seje drenge. En af dem jeg altid havde drømt om at komme sammen med. VI blev kærester efter 2 - 3 måneder. Han var sygeligt jaloux fra starten, ville se alle mine beskeder, tvang mig til at ta’ screenshot af ALLE mine snaps. Jeg troede det betød at han elskede mig.

Han var min drøm der var gået i opfyldelse, men jeg indså hurtigt at min drøm var blevet til et mareridt. Jeg måtte ikke se mine veninder mere fordi de var ‘dårlige’ for mig, min søster var også dårlig for mig, og han gjorde alt for at gøre mig uvenner med min daværende plejemor. Find my iphone blev installeret på min mobil, og den brugte han flittigt til at se hvor jeg var. Han vidste ALTID hvor jeg var, så jeg gjorde alt for at gøre præcis som han havde sagt jeg skulle gøre, for ellers ville han gå fra mig sagde han. Jeg var blevet uvenner med alle jeg kendte fordi jeg trak mig tilbage.

Han ville have et blowjob en gang jeg sov hos ham, det ville jeg ikke, så min straf var at sove uden dyne hele natten. Jeg gik ud og tog min jakke, men jeg frøs for meget til at falde i søvn. Da han var faldet i søvn gik jeg hjem til min plejemor. Men det blev kun værrer. Første gang han var voldelig tog han kvælertag, og smed mig rundt, jeg skreg og græd så meget så naboen kom og bankede på, han insisterede på at se mig. Efter naboen havde været der stoppede han, med at gøre mig ondt. Men han lærte af den her episode. Efterfølgende tvang han mig altid ind i bilen og startede med at køre rundt og nedgøre mig vabalt, så kørte han hen til et sted der ikke var mennesker, hvor han skubbede mig rundt og tog kvælertag.

Min plejemor gav op på mig, jeg var blevet for stor en håndfuld, og overholdt ikke længere nogen aftaler, så jeg blev smidt ud. Jeg flyttede hjem til hans forældre og senre flyttede vi hjem til mine forældre. Her husker jeg tydeligt én episode, vi var blevet uvenner, og han prøvede at få mig ud i bilen. Men jeg vidste lige så snart jeg kom der ud ville han gøre mig ondt. Han fik mig udenfor og vi kom op at toppes udenfor an min dør, han skubbede mig ind i skralde spanden så jeg faldt og slog mig. Han tog fat i håret på mig og rev mig ind i bilen. vi kørte lidt, og jeg var meget vred så jeg svarede ham igen.

han stoppede og sagde “hvis du ikke stopper slår jeg dig”
 “Det gør du bare, jeg er ikke bange for dig” fik jeg svaret
 pludselig giver han mig en skalle lige på næsen, jeg troede den var brækket, det gjorde så ondt! Jeg sagde ikke noget og prøvede bare at holde tårene i mig.

Han kørte ned på motorvejen, vi kørte i en time på motorvejen hvor han kørte af, fandt et øde sted og satte mig af. Han havde taget min mobil og mine penge. hvad skulle jeg gøre? Jeg gik ud ved vejen og så en bil, jeg begyndte at vifte med mine arme så den kunne se mig. Da bilen kom tættere på så jeg det var min kæreste. “jeg går ikke ind i din bil” sagde jeg. Han tvang mig ind i den, og kørte hen på en p-plads, hvor han bla. også tog kvælertag.

Han slog op med mig noget til efter, vi var ikke sammen i 3 måneder, men så sås vi igen og jeg blev lige så forelsket i ham som første gang. Jeg fik en lejlighed, og han flyttede med, vi skændtes hele tiden, og én gang var han voldelig igen. Jeg havde fået nok, jeg ville ikke have ham i mit liv mere. jeg prøvede flere gange at gøre det forbi med ham, men hvergang fik han overtalt mig til at give det en chance.

Til sidst fik jeg taget mig sammen og gjorde det helt forbi.

Vi snakkede efterfølgende fordi han havde noget af mit, han ville ikke sige hvad det var. om søndagen havde vi så aftalt at han skulle komme forbi og aflevere det.

Han kom med blomster og kom med det af mit som var nogle sølle strømper. VI skulle lige køre en tur så jeg skiftede tøj (foran ham). Da vi kom hjem til mig igen ville han have sex med mig, jeg sagde at det ville jeg ikke, for vi var ikke sammen mere. Han kunne ikk ta’ et nej.

Han rev tøjet af mig og lagde mig på maven. han trængte op i mig og gik igang imens sagde han grimme ting til mig, han trak sig ud og tvang mig til oral sex, han stoppede og gik hen til min spisebord hvor han fortsatte med med at nedgøre mig verbalt. Jeg sad på kanten af sengen og tænkte, hvordan overlever jeg det her? Jeg følte ikke jeg kunne stikke af, for det havde jeg prøvet før, han fangede mig altid og tingene blev bare værrer. Han havde været igang i halvanden time, og jeg kunne ikke holde til mere. Jeg tænkte når han får udløsning er det slut. Han stak pikken ind i munden på mig, og jeg gjorde ALT for at han skulle komme! Han kom! Nu var det slut!! Han røg en smøg, jeg fik også en. “Hvornår går du?” Spurgte jeg. Han ville gå når han havde røget smøgen, og det gjorde han.

5 minutter efter ringer han, og siger han har glemt noget, jeg lover at lukke ham ind. men jeg var så bange, og jeg var overbevist om at det var løgn, så jeg løb op til min overbo og fortalte min eks kæreste var efter mig.

Han har efterfølgende været ved min adresse 2 gange for at komme i kontakt med mig, men han er blevet smidt væk af min mor, og af min nabo den anden gang…

Pige,  17 år

Podcast om jalousi

Jalousi er mange gange det første trin ud i et voldeligt forhold. Hør psykolog Ida Koch fortælle.