Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Føj dig, bøj dig, gå aldrig imod

Historie

På vej tilbage til livet, hvor har det været langt væk

På vej tilbage til livet, hvor har det været langt væk,
Hvor var træerne og det blide vindpust?
Hvor var mit smil når vinden tog fat omkring mig?
Hvor var lysten til at falde på knæ og indsnuse blomster duften?
Følelsen af stolthed og glæde som bobler indeni en?

Følelsen af at være død, opbrugt og væk,
For længst fløjet fra min egen elendighed,
Væk fra mig selv, mit liv og mine følelser,
Lagt låg på, tys tys – ingen må vide – ingen må se.

Kigge sig selv i spejlet, billedet er fremmed,
Hvem er hun? Hun kigger så interesseret tilbage,
Nysgerrig og prøvende røre spejlet,
Hun smiler forsigtigt, en prøvende finger over kinden,
Hun virker levende, hun trækker vejret, hun prøver,
Mon hun tør bryde ud i latter, kan hun glemme?

Glemme at hun har været lukket inde, glemt af sig selv,
Glemme at hun har eksisteret blot for andre,
Været misbrugt, forladt – stenet af hårde ord.
Kan hun glemme gråden af fortvivlelse?
Lysten og trangen til at forsvinde, blive væk,
Tanken i mørket når bilens lys var alt hun så,
Natten hun tilbragte i regnen og blæsten,
Opløst af gråd og smerter – forslået
Det kolde badeværelses gulv bag en låst dør
Sikkerhed, men alligevel fanget, falsk sikkerhed,
Dengang hun stod i midten, gik i protest,
Stod i en dynge af skår, kastede sig ned,
Følelsen af gennemskåret åbne sår
Lettelsen af blodet der flød i tunge baner,
Lærestregen, gå ikke imod – aldrig imod
Føj dig, bøj dig, du eksisterer ikke…

Holdt nede, gjort fortræd, brugt, ignoreret
Kan hun rejse sig igen? Kan man det?
Kan hun glemme skrigene der forlod hende
I forsøg på at komme væk, passe på sig selv,
Igen, føj dig, bøj dig – gå aldrig imod…
Mærke smerten ved et nej som ikke accepteres
Kan hun glemme smerterne bagefter, skammen?
Så tæt på målet, bevidstløsheden, befrielsen
Fortvivlelsen ved at vågne op og blot mærke smerterne
Kan hun stoppe med at krybe på gulvet når der bliver råbt højt?
Undskylde mens hun tørrer sit eget blod op
Undskylde fordi hun har sat spor
Holde sig på knæ, være underdanig,
Græde indvendig fordi hun vågnede
Fyldt af sorg fordi hun lever…

Kan hun glemme det?

Eller rettere sagt … Kan jeg?

Pige, 26 år