Kaldte mig horeunge foran vennerne

Historie

Han havde slået op på sin facebook ” kan i tro det? Min kæreste høre aldrig efter!! jeg kan få hende til alt, hun er lidt ligesom en hund!! ” Jeg bad ham slette det, men han sagde nej. Så kunne jeg lære at høre efter hvad han sagde.

Vi fandt sammen den 15 juni, faktisk på min fødselsdag. Vores forhold var fantastisk, vi havde det dejligt sammen. Men så småt som tiden skred frem, skete der ændringer, og jeg lagde jo ikke mærke til dem – for jeg troede vi havde et godt forhold.

Han sagde til mig en dag, du kan ikke være sammen med dine veninder længere, og da slet ikke dine venner. Du er kun min, og du nød til at give mig en masse opmærksomhed, okay? Jeg tænkte han jokede, så jeg fortsatte med at hygge med mine venner og veninder, men næste gang vi så hinanden, kiggede han så mærkeligt på mig. Jeg forstod først hvad der var ved at ske, da jeg loggede på facebook. Han havde slået op på sin facebook ” kan i tro det? Min kæreste høre aldrig efter!! jeg kan få hende til alt, hun er lidt ligesom en hund!! ” Jeg bad ham slette det, men han sagde nej. Så kunne jeg lære at høre efter hvad han sagde.

Senere den aften skulle vi mødes med nogen af hans venner, han begyndte at snakke om mig foran dem, kaldte mig ting som horeunger, og fortalte rent ud sagt til alle hans venner, hvad jeg havde betroet til ham. I starten var det kun psykisk, men en dag skubbede han til mig, og slog mig. Det fortsatte, til sidst havde jeg så meget respekt for ham jeg ikke kunne sige stop.

Jeg startede på efterskole, og fik snakket med en veninde om det deroppe, jeg knækkede sammen, og jeg må ærligt indrømme det var fantastisk og få sagt hvad det var det foregik, for jeg vidste inderst inde godt, at den måde han behandlede mig på ikke var okay. Til sidst havde jeg så meget respekt for ham, at min veninde tog med mig over til ham, jeg sagde til ham det ikke var iorden – og at det var slut. Han blev sur, og skubbede til mig, til min veninde ringede til politiet.

Den dag idag, kan jeg kun takke hende for at hun var der, ellers havde jeg givet mig, og så var vi måske stadigt sammen den dag i dag. Men den episode lærte mig at sige stop, men jeg kan heller ikke bare lige stole på folk længere. Det gav virkeligt ar, men når ens venner og veninder er der for en, er det mere end fantastisk 

Pige, 15 år