Han slog mig aldrig, men jeg blev nedbrudt psykisk

Historie

Lad aldrig en person fortælle dig at du ikke er god nok. Alle fortjener at blive respekteret og accepteret som de er.

Jeg er en 20 årig ung kvinde. Jeg mødte min ekskæreste som 17 årig i gymnasiet, og vi var sammen i næsten 3 år. I begyndelsen tænkte jeg at det hele var meget godt, og troede det bedste om det hele, troede virkelig på han elskede mig.

Men som tiden gik, viste det sig at han ville lave alting om på mig, der var aldrig noget ved mig der var godt nok til ham, enten skulle jeg klippes, have andet tøj på, gjorde mig ikke umage nok i skolen, mere make-up og mindre make-up. I starten forsøgte jeg at lade det prelle af, men som tiden gik og ja kritikken blev større, begyndte jeg at tro på det hele, forsøgte at leve op til det hele, men jeg var ikke god nok til det.

Følelsen af uduelighed og ikke at være noget værd gik jeg konstant rundt med, fik det dårligt af at se mig selv i spejlet, for synes selv jeg var så grim, og virkelig en fiasko verden kunne have undværet. Hvem kunne dog elske mig? Han slog mig aldrig, men jeg blev nedbrudt så meget psykisk, at jeg stod tilbage med en tomhedsfornemmelse, jeg havde stort set mistet mig selv, men forsøgte at holde fast i den smule jeg havde, og det var kun ham der var tilbage af mig, hvor skørt det end lyder.

Både min familie og gode venner, sagde at det ikke var sundt for mig, men stædighed kan stoppe en fra at høre og se sandheden i øjnene. Han ville ikke have jeg havde drengevenner, hvilket jeg altid har haft, og var sygeligt jaloux på alle andre mænd. Han skældte mig ud, da jeg sagde jeg ikke var klar til sex, og prøvede at presse det igennem, men da jeg nægtede, var det igen mig der var noget galt med. Men er glad for det aldrig skete, for det ville have været noget jeg ville fortryde.

Jeg blev færdig med gymnasiet og startede på mit nye studie, der fik jeg en rigtig god kammerat som hjalp mig ud af forholdet, og mødte min nuværende kæreste som har hjulpet mig utrolig meget, når følelsen af at man ingen betydning har i denne verden kommer frem. Jeg var heldig.

Og til hvem der måske sidder derude og læser det her, så lad aldrig en person fortælle dig at du ikke er god nok, for som min kæreste siger “alle fortjener at finde en der behandler dem godt”, og det er kloge ord.

Jeg har også fået ar på sjælen efter de 3 år, måtte igennem et kort spiseforstyrrelsesforløb på lidt over 1 år, hvor det sidste halve udviklede sig til voldsom anoreksi, men jeg er kommet ud på den anden side nu. Anoreksien skyldes især min manglende viljestyrke fra dengang, at jeg fandt mig i alt fra min ekskæreste, så jeg følte mig stærk ved at kontrollere maden, jeg følte mig bedre og smukkere ved at være tynd. Men der kom intet godt ud af det, vejede til sidst 40 kg, var konstant syg og svimmel, og ja listen er lang, mine forældre og min nuværende kæreste var syge af bekymring, og forstod ikke hvad der var gået galt, de troede det var deres skyld.

Arrene vil nok aldrig forsvinde, men nu ved jeg hvilke signaler jeg skal se efter, og jeg har lært min lektie, så positivt set er jeg blevet klogere end dengang. Ingen fortjener at blive behandlet respektløst, vi er som vi er. Den dag i dag kan jeg se tilbage og sige, at det var ikke mig han elskede, men derimod tanken om hvad han kunne gøre mig til, og jeg tror ikke han selv så hvad han gjorde ved mig. Jeg er hverken sur eller fortryder mit valg, for i sidste ende valgte jeg at blive hos ham, og det var kun mit valg, men jeg har rendt rigtig meget med følelsen om, hvad der var så forfærdeligt ved mig, siden jeg skulle laves om og ikke var god nok. Men sandheden er jeg aldrig får svar på det, vi passede bare ikke sammen.

Efter en lang rejse og et par hårde bump, skal vi huske på, at det vigtigste er at vi selv er glade for dem vi er, og alle fortjener at blive respekteret og accepteret. Så nej vedkommende har ikke ret, bare fordi han siger hvad du bør lave om, og hvad du bør være, for til sidst vil du stå med følelsen af du ikke aner hvem du er, og hvorfor du er det, og det er DIG der skal leve med dig selv. Vær dig selv, forfølg dine drømme, og lad aldrig nogen fortælle dig anderledes. Jeg var som sagt rigtig heldig. Jeg mødte en dejlig mand,som tog mig under hans vinger, han behandler mig alt for godt i min optik, for det har jeg aldrig været vant til. Han respekterer og værdsætter mig, og jeg kan se på ham at han elsker mig for den jeg er. Jeg var så heldig at han kom ind i mit liv, da jeg havde allermest brug for det, men mindst ventede det. Det fortjener vi alle, vi må bare ikke lade frygten holde os tilbage. Frygten for at blive alene og frygten for at fejle, for at være et nul, for verden er så meget større og bedre end vi tror, og den er fyldt med personer der vil dig det bedste, vi skal bare give dem en chance for at komme frem.

Det her er en lille opmuntring. For selvfølgelig kan jeg blive ked af den jeg er, og det bliver vi alle nok på et tidspunkt, men vi er så meget mere værd end det. Så op med humøret, og smil til dine medmennesker, så er chancen for du møder en som smiler igen større.

Pige,  20 år