Han slog mig med en ledning

Historie

Håber denne historie kan hjælpe nogen i fremtiden til at tænke sig om, når de forelsker sig i den forkerte type.

Jeg mødte D i september 2013, vi fandt hurtig sammen og var utrolig lykkelige sammen. Vi flyttede sammen i december måned og alt var egentlig rigtig godt herhjemme, men lykken varede kun kort.

D begyndte at være sur af tiden, han gav efterhånden mig skylden for alt. Han begyndte at kommendere med mig, han rørte ikke på en finger herhjemme selv længere. I februar 2014 kom vi op og skændes om penge, kan ikke huske præcis hvordan og hvorledes. Jeg argumenteret for min holdning som var stik modsat af d’s og han holdte mit hovedet ned i bordet og råbte en masse nedladende til mig, kan ikke huske præcis hvad, men husker at han gav mig skylden, at jeg var uansvarlig, at jeg ødelagde hans liv m.m. dagen efter var det som om intet var sket, han var sød og kærlig overfor mig.

Han blev mere og mere nedladende med tiden og forsøgte at køre psykisk på mig. Han brugte f.eks. min datter imod mig, at han ville få hende taget fra mig m.m. selvom der ingen grund er til dette..

I marts 2014 kom vi endnu en gang op og skændes. D hiver mig op i håret fra stolen og kyler mig op i en krog. Jeg forsøger at komme væk hvorefter han spytter mig i hovedet og siger jeg er en lille møg so og skal blive stående når vi snakker. Jeg prøver endnu at komme væk. Han skubber mig tilbage og stikker mig 2 lussinger. Min datter kommer så ind i stuen og han skynder sig væk og lader som ingenting er sket.

I april 2014 bryder helvede så løs igen, han kommer brasende ind i soveværelset imens jeg sover og hiver mig ud af sengen, han påstår jeg har været ham utro og sparker mig i maven, da jeg siger at det har jeg altså ikke. Hvorefter han påstår jeg lyver. Han havde tjekket min mobil og facebook og set jeg havde skrevet med min datters far om hvordan det gik og derfor påstod han at jeg havde været utro.

Efter denne episode måtte vi på skadestuen om natten, da jeg havde så forfærdelig ondt og ikke kunne stå oprejst. Havde fået trykket 2 ribben. Jeg meldte det ikke og sagde ikke hvad der var sket.

I juni 2014, kom jeg hjem efter fra arbejde, min datter var lagt i seng og endnu engang påstod han at jeg havde været utro, han holdte mig nede i sofaen imens han råbte at ingen sku gøre ham til grin og slet ikke en luder som mig, han stak mig en lussing og prøvede så at få mig til at indrømme igen. Jeg siger så at jeg ikke vil indrømme da jeg intet at gjort og han slår mit hovede ned i bordet.
Efter denne episode opføre han sig efter ligesom ved de foregående, han føler at han har ret til en undskyldning og det er mig der er problemet. Hvorefter han er sød og kærlig.

I juli 2014, min datter får om mandagen konstateret katte allergi og jeg nævner at kattene ikke længere kan bo her. Han går så helt amok og skubber mig hen i en krog, han slår mig 7 gange med en ledning, spytter mig i hovedet og giver mig 3 knytnæver.

Denne episode melder jeg og tager direkte hjem til min mor, da jeg henter min datter. Jeg fik 7 piskemærker hvor det blødte fra efter episoden, en blå kæbe og et blåt øje. Jeg anmeldte sagen til politiet og de kørte ud og hentede D med det samme.

Håber denne historie kan hjælpe nogen i fremtiden til at tænke sig om, når de forelsker sig i den forkerte type.

Pige, 24 år