Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Jeg skjulte mine blå mærker

Historie

Det var der 4 måneder inde i vores forhold Jeg opdagede at jeg var gravid, han virkede lykkelig for at skulle være forældre men volden blev kun værre

Nu har jeg længe gået længe og overvejet om jeg skulle dele min historie, det er en historie om en pige der på den hårde måde bliver kastet ud i livet og bliver tvunget til at blive voksen før hun endnu er en kvinde. Det er en historie om vold og psykisk vold der endte i en total foranding af mit liv.

Jeg var 15, fest glad og sårbar, de fleste ville beskrive mig som en pæn pige, en af dem drengene kigger efter. Jeg mødte ham på festival, han var 20 år, helt fortryllende og endte i vores telt ved siden af mig, men han pressede ikke på kyssede mig ikke engang før jeg selv på 3 dagen lagde op til det.

Han var en hver piges drømme fyr, sjov, flot charmerende, han slog virkelig benene væk under mig. Da festivallen var slut sad jeg med sommerfugle i maven og ventede på at han skulle skrive til mig, der gik et par dages vente tid og så kom den første besked, vi fandt hurtigt ud af at hans skole (han boede på) lå lige i nærheden af hvor jeg boede.

Selvfølgelig tog jeg bussen ned til ham og han var bare så sød, vi gik rundt hele dagen sammen og endte med at blive enige om at tage ned til ham (ned i den anden ende af landet) i weekenden. Vi blev hurtigt officielt kærester og jeg begyndte at skippe næsten alle mine skole timer for at være sammen med ham og det samme gjorde han. Kort tid efter vi blev kærester blev jeg 16 og vi begyndte at være mere og mere hos ham, i hans 1 værelses lejlighed der lå 175km fra hvor jeg kom fra. Til sidst flyttede jeg derned og vi droppede begge vores skoler.

Han isolerede mig langsomt, jeg kendte ingen der boede der nede og alle mine gamle venner slap jeg langsomt kontakten til. Jeg fik job dernede men fik aldrig rigtig kontakt til nogen af de andre unge der, og jeg turde heller ikke for min kæreste var begyndt at blive rigtig jaloux. Bare jeg smilede til folk vi var til fest med eller kiggede på folk så mente han at jeg lagde op til dem. Til sidst holdt jeg op med at gøre noget ud af mig selv, for det var sådan han bedst kunne lide mig sagde han.

Han sagde at hen elskede mig og at han ville have børn og familie med mig, og tja hans idé blev langsomt fæstet i mit hoved. “Hvem har ikke altid drømt om familie med drømme fyren?” tænkte jeg.. “Og min uddannelse kunne jeg jo tage bag efter..” Mens alt det her stod på prøvede mine forældre desperat at få mig hjem tilbage til mit gamle liv, de kunne jo godt se at jeg var faldet hen, jeg brugte ikke make-up mere, jeg smilede ikke mere og jeg var meget fjern. Han var begyndt med hans ord at forandre mig, hans drømme blev mine drømme og mine penge blev hans. Jeg var ikke nogen andre end hans kæreste til sidst, jeg var ikke engang mig mere, jeg var bare hans.

På et tidspunkt ville jeg gøre noget oprør bare for at udfordre mig selv men også ham lidt se hvordan han ville reagere hvis jeg overskred hans grænser lige som han så tit overskred mine. Jeg begyndte at flirte med en fra mit arbejde og tænke sexuelt på ham. aldrig rørte jeg ham. men da jeg indrømmede mine forbudte tanker over for min kæreste ændrede det hele sig for altid. Den aften slog han mig gul og blå satte sig over på mig kiggede mig i øjnene og sagde til mig at jeg havde bragt djævlen frem i ham. Fra den dag af brugte han ham fra mit arbejde i mod mig i hver eneste diskution brugte det som en undskyldning hver eneste gang han slog mig fra den dag af. Han begyndte også at tage nogen af mine gamle forhold op og bruge små ting fra før jeg overhoved havde mødt ham imod mig. det var jo min skyld at vores forhold gik dårligt som han sagde. Jeg var ulykkelig skjulte mine blå mærker, bort forklarede flækkede læber og blå øjne med underlige historier, jeg var virkelig ude og skide. Jeg ville bare have det til at stoppe igen.

det var der 4 måneder inde i vores forhold Jeg opdagede at jeg var gravid, da tænkte mig at nu kunne han da se at jeg kun ville ham at jeg kun elskede ham og at alle andre i hele verden var ligegyldige. men der kunne jeg godt tro om igen, han virkede lykkelig for at skulle være forældre men volden blev kun værre. Jeg begyndte at love mig selv og barnet at vi skulle væk. jeg lovede mit lille barn på 6 cm i min mave at vi nok skulle komme væk fra des far. Og en dag efter en voldlig episode stak jeg også af. Han endte med at finde mig og truede mig med at slå mig i maven hvis jeg ikke holdt op med at råbe efter hjælp. Jeg var skrækslagen, og endte med at følge med hjem igen.

Kommunen var efter min kæreste i forhold til at han skulle være far, da han åbenbart havde nogen ret voldsomme ting stående i sine papier. og det gik også ud over mig da han mente at jeg talte dårligt om ham og at det var min skyld hvis barnet blev taget fra os. Jeg var totalt nedbrudt med et barn i maven og en voldlig kæreste ved min side. Mine forældre kunne godt se den var helt gal men intet de sagde kunne få mig på andre tanker, jeg var slet ikke mig selv på nogen måder mere. Jeg var lykkelig for at skulle være mor, men alligevel dybt ulykkelig. Det endte med at jeg brød op med min kæreste en weekend vi ikke var sammen (som vi eller ALTID var) Jeg kunne ikke mere, og brugte nogen latterlige undskyldninger for mit valg. men jeg kom ud af at. Da han så kom efter sine ting slog han mig 18 uger henne gravide pige i maven. der gik det op for mig at han aldrig havde elsket hverken mig eller vores fælles barn. Heldigvis overlevede min baby, og heldigvis er kommunen på min side den dag idag hvor jeg sidder her højgravid og glæder mig til min lille søn kommer. min eks kæreste, sidder i den anden ende af landet med sin nye kæreste (nummer 2 efter mig) og prøver vidst at få styr på sit liv.

Han har igen fundet sig en kæreste der lige er blevet 16 og jeg håber og krydser mine fingre for at han behandler hende bedre end han behandlede mig. Andet kan jeg ikke gøre nu. Jeg har også haft andmeldt ham for vold, men når der ingen beviser er, er der ikke nogen sag. Så her sidder jeg et år efter jeg for første gang mødte min ekskæreste, min krop er et år ældre men jeg er psykisk blevet 10 år ældre.

Jeg er oven på igen, jeg har affundet mig med det der er sket og jeg har indset at lige meget hvor mange søde og fine ord han siger til mig vil han altid være den samme nar. Mange spørger mig om jeg fortyder de valg jeg tog for et år siden, men hvis det ikke var sket ville jeg ikke have været den som jeg var idag. Og jeg ville for intet i verden undvære min lille søn der kommer ud til mig og nogen ugers tid. men hvis der var nogen jeg ville ønske var det at få ham stoppet før han gør det samme mod andre for jeg er en pige på 17, og desværre allerede voksen.

Pige, 17 år

Hvorfor begår nogen vold?

At slå er tit et udtryk for magtesløshed. Piger kan også være voldelige over for deres kærester.