Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lægen spurgte om min kæreste slog

Historie

Han gennembankede mig efter jeg havde fortalt jeg var gravid, og det hele endte i en spontan abort midt på vores stuegulv. Da han så blodet efterlod han mig på gulvet, og forsvandt.

Da jeg fyldte 17 flyttede jeg direkte sammen med min kæreste. Vi havde været sammen siden vi mødte hinanden i slutningen af 8. klasse. Jeg troede han var den eneste ene, og alt jeg gjorde handlede om ham. Men da vi flyttede sammen gik det helt galt. Han begyndte at vælge hvilket tøj jeg skulle have på, og han forbød mig at se nogle af mine veninder, eller drenge venner. Han var konstant på vagt, hvis jeg åbnede døren, eller talte i telefon ville han vide hvem det var. Og ofte troede han ikke på mig.

Han fortalte mig altid hvor nytteløs jeg var, og at det eneste jeg kunne bruges til var sex. Ville jeg ikke, tvang han mig, eller truede mig med alverdens ting. Så ville han myrde mig, eller også ville han finde min Søster der på det tidspunkt gik i 6. klasse, og banke hende.

Først troede jeg at han bare elskede mig så højt at han ville have mig for sig selv, men da han bad mig droppe ud af gymnasiet, og sige mit job op sagde jeg ham imod. Det var første gang han slog mig. Han slog, og slog indtil jeg tiggede ham om at stoppe, og fortalte ham at jeg selvfølgelig ville gøre hvad han sagde.

Efter den episode slog han mig ofte, og altid uden nogen synderlig stor grund. Enten havde jeg glemt at vaske hans tøj, eller havde ikke maden klar til ham når han kom hjem. Han forbød mig at se min familie, og tvang mig til at flytte med ham til København, fra Odense.

Jeg blev gravid, og forsøgte at holde det hemmeligt, men efter fire måneder opdagede han det, og spurgte mig hvorfor jeg aldrig gik i stramme bluser mere. Jeg tilstod, og fortrød med det samme. Han gennembankede mig, og det hele endte i en spontan abort midt på vores stuegulv. Da han så blodet efterlod han mig på gulvet, og forsvandt.

Jeg ringede til skadestuen, og fortalte dem at jeg troede jeg havde fået en abort. Efter få timer sad jeg foran en læge der ikke ville lade mig gå før jeg fortalte ham hvorfor jeg havde aborteret. Han troede ikke på mig da jeg sagde jeg var faldet over mine egne ben. Jeg kan stadigvæk huske det han sagde til mig. “Man får ikke så mange blå mærker ved at falde. Slår han dig?”

Jeg brød sammen, og tilstod. Men jeg havde så dårlig samvittighed over at jeg havde sladret om min kæreste. Jeg elskede ham jo, han var den eneste der tog sig en smule af mig. Lægen lod mig gå, efter at have snakket med mig. Jeg gik tilbage til lejligheden, og låste mig ind. Han var ikke hjemme, og der var stadigvæk spor af blod på gulvet.

Jeg levede i frygt den næste uge, og en dag blev døren næsten sparket ind, og min kæreste væltede ind. Han var fuld og skæv, og råbte op om at jeg var en billig luder der havde forladt ham til fordel for mit barns far. han begyndte at skubbe til mig, og forsøgte at rykke mit tøj i stykker. Han var så påvirket at jeg fik ham skubbet fra mig, og stak af. Jeg ledte efter det kvindehjem min Læge havde fortalt om, og jeg fandt det. Der boede jeg i et par måneder imens min kæreste blev politianmeldt, og fik en dom for vold. Den dag han blev sat i fængsel flyttede jeg hjem til min Mor i Odense.

Idag et år efter jeg så min kæreste for sidste gang er jeg igang med at udanne mig som lærer. Jeg fik lov at starte i 2.g igen efter at have fortalt skolen. Jeg håber at andre piger i voldelige forhold kan lære af min historie.

Pige, 20 år