Skammen er næsten ikke til at bære

Historie

Hverken ens venner eller familie kan indse misbruget for en – det er man selv nødt til.

Jeg måtte byde min familien sorg, usikkerhed og frygt, da jeg valgte, at blive i forholdet, der kunne ende med, at blive min død. Fortryder jeg det i dag? Ja. Men var jeg gået tilbage til forholdet, hvis jeg var gået på andres opfordring, og ikke min egen? Formentligt.

Jeg vil aldrig nogensinde råde en person til, at blive i et voldeligt forhold – aldrig. Men, jeg vil råde personen til, at opveje – tidligt i forholdet – om der er flest glade eller triste tider, og om man bliver for forholdets skyld, eller for (den gengældte) kærlighed. Er beslutningen om, at forlade din kæreste/mand/kone ikke din egen, vil den ikke være varig, og har du ikke givet dig selv en god begrundelse for, at gå, vil du formentligt overbevise dig selv om, at beslutningen var forkert.

Min beslutning og begrundelse kom for sent, da jeg blev til den bitre ende. Det gav mig nogle fysiske og psykiske sår, der tog lang tid, at hele. Dem kunne jeg måske have undgået, hvis jeg havde lyttet til mig selv tidligere i forholdet. Vi ved alle, når noget ikke er, som det burde være, men at indse dette – er en helt anden sag.

Det er aldrig for sent, at bede om hjælp. Og selvom skammen næsten ikke er til, at bære, er man den eneste, der føler den.

I en alder af 21 år måtte jeg ringe hjem til mine forældre, og bede om hjælp. Det tog hårdt på min selvtillid, og jeg skammede mig – men havde jeg ikke ringet. Havde jeg ikke ladet min mor tage glasskårene ud. Havde jeg ikke taget imod isposen til mit ansigt. Så havde jeg måske ikke været her i dag.
Du vil aldrig blive set ned på, fordi du ærligt beder om hjælp. Lyver du derimod og opholder facaden, vil du måske.

Det tog mig mange slag, stik i selvtilliden og et vægttab af 10 kg, at nå bunden. Mit råd til en anden er; lad det ikke komme dertil. Stop det i tide.

Pige, 23 år