Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vi var hr. og fru Danmark

Historie

Vi var hr. og fru Danmark, alle i vores omgangskreds så os som det perfekte par, på overfladen, men i virkeligheden var det er marreridt.

Jeg var i et voldeligt forhold i 2 år, det første år skete der intet! Vi var hr. og fru Danmark, alle i vores omgangskreds så os som det perfekte par, intet kunne virkeligt komme i mellem os, fordi vi delte alt of var gode til at få snakket om det, som gik galt. Men, ja der skal jo komme et men.

Efter det første års tid havde han været til en fest uden mig, hvilket jeg ikke havde noget imod for jeg stolede jo på ham. Det viste sig, at han havde været mig utro. Han fortalte mig det selv, han sad grædende over for mig og undskyldte sin opførsel og sagde, at det aldrig ville ske igen. Jeg troede på ham og tilgav ham! Men fra den dag af ændrede alt sig. Vi begyndte at skændes meget mere, men kun når vi var alene på hans eller mit værelse, aldrig i et rum hvor andre var tilstede.

En dag skændtes vi meget voldsomt, vi råbte og skreg af hinanden, vi stod begge med tårerne løbende ned ad kinderne, men vi var begge for stædige til at droppe det, og så skete det ingen nogensinde ville have troet, hans knytnæve hamrede mod mig, og der lå jeg så på gulvet. Der sluttede vores skænderi, og der startede de næste 8-9 måneder af mit helved. Jeg fortalte ingen om det der var sket, og hvis nogen spurgte til mine blåmærker eller evt. sår, så havde jeg fået dem til håndbold. Alle troede på mig, for hvor skulle jeg ellers have fået dem fra? Min kæreste og jeg var jo hr. og fru Danmark.

Ingen så igennem den facade der var rundt om vores forhold, når vi var sammen med andre. Han var altid beskyttende, sad altid ved mig, var der så snart nogen til en fest begnydte på noget jeg ikke ville, ja, han var perfekt set ude fra. Men når vi var alene og bølgerne gik højt, og han følte, at han ikke længere kunne se sig ud af det, så kom der en hånd flyvende gennem luften.

En dag, da jeg var alene med hans søster i deres hus, sad vi og snakkede om lidt af hvert, som vi altid gjorde. (Jeg havde et meget tæt forhold til min svigerfamilie). Og pludselig sagde hun “Jeg ved, hvad der foregår. I er så forpulede perfekte sammen ud ad til, men jeg ved, hvad der foregår bag de lukkede døre, når I er selv! Det kan godt være, at det er min bror, du er sammen med, men du bliver nødt til at sige stop nu! Det er kommet for langt ud, stop det nu før det er for sent.” Det hun sagde fik mig til at indse, at det var der forholdet skulle slutte. Så da min kæreste kom hjem satte jeg mig ned med ham og forklarede ham, at jeg virkeligt ikke havde det godt med alt det der skete, at jeg elskede ham, men at det ikke kunne fortsætte på den måde. Jeg gav ham den halskæde og den ring jeg fik af ham tilbage og sagde “Jeg kan ikke bære det mere, jeg elsker dig, men det er slut nu. Tak for alt.” og så kyssede jeg ham en sidste gang, tog mine ting og kiggede på ham og gik.

Det var det hårdeste jeg nogensinde har gjort, men det var også det bedste for mig! At gå fra ham mens han sad der fuldstændig knust over, at det var slut, var hårdt, og mest af alt havde jeg lyst til at springe tilbage til ham, men jeg gjorde det ikke.

Den efterfølgende periode var det største helvede, ingen vidste hvad der var sket. Jeg fortalte ikke til nogen, hvad der var foregået bag faceden, fordi jeg ikke ønskede, at de skulle se på min kæreste, som var han et svin, for uanset hvad så elskede jeg ham jo. Jeg kom videre, det tog sin tid, men jeg klarede mig igennem det. Skrev mine tanker ned, græd, løb ufatteligt mange ture, trænede håndbold som en sindssyg for at få ham ud af hovedet.

Alt det skete for 3½ år siden. Og først nu, hvor jeg er sammen med en anden, har jeg rent faktisk åbent op og fortalt, hvad der skete dengang vennekredsens hr. og fru Danmark slog op. Alle har siddet i chok over det, når de fik at vide, hvad der var sket. Men jeg er kommet videre, det er han desværre ikke. Jeg mødte hans søster for 3 måneder siden, hun fortalte mig, at ringen og halskæden har han stadig. Det ligger i hans pung, han har det med overalt! Han har ikke været sammen med nogen siden jeg gik fra ham. Men jeg ved, at jeg skal ikke tilbage til ham, jeg har lært at sige fra, og jeg gør det!

Pige , 18 år

Hvorfor begår nogen vold?

At slå er tit et udtryk for magtesløshed. Piger kan også være voldelige over for deres kærester.