Hvor går din grænse?

Hvor på kroppen vil du røres, hvornår og af hvem? Det er nogle spørgsmål, som en ny mini-kampagne stiller.

Kampagnen er resultatet af den årlige kreative konkurrence mod kærestevold, som minister for ligestilling Karen Ellemann, Bryd Tavsheden og DKR afholdt i februar 2017 under temaet ”min krop mine regler”.

Her vandt tre drenge fra 3.A på Hillerød HTX en ekstrapræmie for deres forslag til kampagneplakater. Præmien var en dag hos et reklamebureau til at færdiggøre plakaterne. Print plakaterne her

Kampagneplakaterne

      

Plakaterne er et indspil fra unge til unge i debatten om egne og andres grænser. Det er aktuelt i forhold til sager om deling af nøgenbilleder, hævnporno, sexkrænkelser og krænkende adfærd både på nettet og uden for. Plakaterne er et godt bidrag til unges refleksion over egne grænser. 

I dommerpanelet var debattør Emma Holten, forfatter Kenneth Bøgh Andersen, Bryd Tavsheden, DKR og Ligestillingsministeren. Kampagneplakaterne er sendt ud til skoler og ungdomsuddannelser over hele landet.