Kreativ konkurrence 2018-19

Så kan I igen deltage i en kreativ konkurrence mod kærestevold. Jeres klasse kan vinde 10.000 kr., hvis I laver den bedste film, billede, novelle eller digt om at respektere hinandens grænser.

I deltager i konkurrencen ved at indsende kreative produkter som film, billeder og digte, der viser jeres tanker om årets tema. Temaet hedder ’skal – skal ikke’ og handler om at aflæse og respektere hinandens grænser, når man er eller gerne vil være kærester. Hvis man har antennerne ude og tolker og respekterer hinandens signaler og grænser, bliver det bare en bedre oplevelse for begge parter.

Hvem kan deltage?

Konkurrencen er for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser. I kan deltage enkeltvis eller i grupper med jeres bidrag eller som samlet klasse med ét bidrag. Hver klasse må altså gerne indsende flere bidrag. For at deltage i konkurrencen skal I skabe et kreativt produkt, der illustrerer årets tema inden for disse genrerne film og musik, tekster (noveller og digte) og billeder og fotos.

Der er en hovedpræmie på 10.000 kr. og en 2. præmie på 5.000 kr. i hver af de to aldersgrupper. Der er altså fire præmier i alt. Uanset om I deltager enkeltvis, som grupper eller som samlet klasse, så er det HELE klassen, der vinder præmien.

Tilmelding og frist

I skal tilmelde jer på linket nedenunder. Tilmeldingen er ikke bindelnde. Der er frist for at indsende bidrag den 30. november 2018. 

Se mere om konkurrencen og send jeres bidrag ind her.  

Konkurrencen er et samarbejde mellem ligestillingsministeren, Bryd Tavsheden og DKR.